Siden
er under opbygning.
...............
Kære Line
Jeg er næsten færdig
med din bog, meget gribende læsning.
Jeg har netop i dag på arbejde brugt den passage i din bog, hvor du beskriver
din angst/ panikanfald til en angst patient.
Han fik meget store øjne og kunne nikke genkendende til beskrivelsen,
det var meget givende og fik åbnet op for en terapuetisk samtale om hans
angst og måder at tackle den på, hvilket plejer at være med
fysisk vold som forløsning.
Tak for et redsskab til at forstå angst på den måde.
Jeg vil også bruge dit svampe og mur eksempel når jeg skal undervise
i medicinens virkning samt psykoseforståelse.<
Hilsen E.
...............
Kære Line
Jeg har lige lagt din bog fra
mig. Du har skrevet en meget, meget fin bog. En bog der fænger og fængsler,
og guderne må vide at jeg har følt med dig og alt det du har været
igennem. Tillykke, håber der er flere der reagerer som jeg
Kærlig hilsen Gunver
...............
Kære Line
Nu har jeg læst din bog.............
Jeg må sige, godt gået :-) Jeg kunne ikke lægge den fra mig......
Den skræmmer mig vildt,
har selv en pige på 16 år (som er gået i gang med at læse
den). Stofferne er bare over alt og som mor skal man virkeligt ha' fingerne
på pulsen.
Tak for, du dele din viden med os.....
Det gør mig ondt, at det lige blev dig, men ud fra bogen, syntes jeg du er en Vinder......
Knus Jette
...............
Kære Line
Jeg købte din bog i lørdag´s og begyndte at læse den i går, blev også færdig med at læse den i går.
Den var så god og spændende, at jeg ikke kunne lægge den fra mig.
Den gav virkelig stof til eftertanke.
Jeg syntes simpelthen, at det du gør for andre mennesker er uvurderligt, jeg vil ønske dig alt held og lykke i fremtiden
Kæmpe knus Carina
................
GENIAL bog. Den er så fangende og velformulerende.
Jeg kunne slet ikke slippe den
(men så er det jo godt at man har gode lange pause som lokomotivfører).
Den er så livagtig at jeg følte at jeg selv var en del af hver
en oplevelse. Fedt med uddybning af stoffet sidst i bogen - specielt for sådan
en som mig, som absolut intet kendskab har.
Diana Bohn-Guthkjer
................
Hej Line
Så har min datter læst
din bog, det gjorde hun på 2 dage, hun synes den var rigtig god, hun kunne
kende sig selv i dig, ved at hun også er rigtig god i skolen og laver
altid sine lektier.
Hun er lidt chokeret over hvordan ecstasy kan gøre skade ved BARE som
hun siger, ved at tage det 12 gange.
Hun synes du skriver så fantastisk, bogen fangede hende lige med det samme
og hun fik et rigtig godt indblik i hvad ecstasy kan gøre ved ens krop,
og hvor farligt det er.
................
Jeg har nu læst din bog
færdig, og jeg må sige at jeg kunne simpelthen ikke lægge
den fra mig, du skriver så godt at man virkelig føler med dig når
du er på ecstasy og når du har dine nedture efter alt det du har
været igennem.
Min datter Sara som er 17år er begyndt at læse den, ( og jeg har
ikke engang sagt at hun SKULLE læse den, hun gjorde det på eget
initiativ. )
Det er jeg glad for.
Et er at jeg og min mand tit fortæller om hvor farligt det er for hende
og hun skal passe på når hun er ude, noget andet er når man
får det at vide fra en der virkelig har prøvet det, og kan se hvad
effekt den kan få.
Du skal have alt mulig held og lykke i fremtiden
Med venlig hilsen
Jane.
................
...jeg købte den til min teenager drenge, slog tilfældigt op der
hvor du er i ZA og slap den ikke før jeg var færdig.
Jeg er specielt facineret af din kamp og dit 'ståen ved' at det er dine egne valg!
vh
Per - forældre.
.................
Hej Line.
Det er en fantastisk bog. Det
må have været hårdt at rippe op i de mørke tider igen.
Selv om jeg har hørt din historie flere gange, bliver bogen bestemt ikke
kedelig - tværtimod.
Du kommer så langt omkring i en meget ærlig og humoristisk stil
med respekt for sagens alvor. Når jeg læser den, kan jeg nærmest
mærke dig stå og fortælle i min stue - fornemme mimikken.
Man bliver klogere på hele miljøet og fællesskabet omkring
den kultur, du har befundet dig i. Hele problematikken omkring risikovillighed
er enormt godt beskrevet, jeg ville ønske, at alle forældre kom
til at læse bogen, fordi du samtidig får sagt nogle rigtig gode
ting omkring dialogen og det at bevare taleretten i de unges liv.
Konsekvenserne af misbruget er skrevet i et sprog, alle kan forstå, det
er vigtigt, hvis vi skal råbe de folk op, som endnu går i deres
egen lille verden og mener, at brug af festoffer ikke er noget problem. Et kæmpe
tillykke med en meget vellykket bog - godt du besluttede dig for at gøre
en forskel!!!
Store knus og kærlig hilsen
Ulla - skolelære.
.................
Blev færdig med din bog søndag aften - kunne ikke slippe den, da
jeg først var gået igang. Du er den fødte forfatterinde,
der griber læseren og nægter at lade hende slippe bogen, før
allersidste ord!
Meget tankevækkende, personlig,
nærværende - du får alle de stjerner en anmelder kan give
;-)
Knus Mia
.................
Den er bare mere end super, og så er den skrevet i et sprog som lige rammer
plet hos de unge mennesker. Du taler "deres" sprog. Der er ikke noget
jeg sådan kan sige mangler beskrevet. Aldrig har jeg læst så
hudløs ærlig en bog. Tak fordi du i den grad har beriget mig liv
og udvidet et kendskab til en verden som jeg faktisk troede jeg havde tjek på.
Lone - forældre.
.................
Kære Line
Tusind tak fordi du med din bog formår, at tage os læsere med på én lang spændende rejse, hvor vi og vores børn forhåbentlig aldrig nogensinde ender! Tak fordi du så levende kan give os et indblik i ”medaljens bagside” og fortæller os ting vi aldrig nogensinde i vores vildeste fantasi kunne have forestillet os. Hele vejen igennem føler man sig som en flue på væggen og alt er meget nærværende!
En mor til fire fortalte mig for nyligt hun havde overværet et af dine foredrag på en efterskole og hvor stort et indtryk du havde gjort på dem alle sammen. At høre en knappenål falde til jorden, er vist den mest præcise beskrivelse af stemningen!
Fortsat held og lykke med bogen. Jeg synes den er et MESTERVÆRK!
Kh Helle (og mor til tre)
.................
Fantastiske Line Risberg har skrevet den mest fængende, nærværende
og personlige beretning om sin tid med stoffer Ecstasy. En bog alle bør
læse. Selvom man tror ens egne børn ikke havner i uføre
er Line's værk vitterligt en "øjen-åbner".. for
hun havde bestemt heller aldrig tænkt sig selv derhend hvor hun havnede!
En bog man ikke lægger fra sig før sidste side er vendt. LÆS
DEN NU ;)
Mette Marcher.
.................
Kære Line.
Fantastisk ærlig, rørende
og egentlig livsbekræftende bog. Og ikke mindst til skræk og advarsel
mod at tage stoffer!
Min mor, søster og jeg selv har med smerte læst din beretning.
Men hold op hvor har den også været til stor hjælp så
man forstår hvor svært det er at lide af disse sygdomme.
Tak fordi du ville dele dette med os.
Kærlig hilsen Stina.
.................
Kære Line.
Du kender mig ikke, men jeg bliver nødt til at skrive til dig, for aldrig
har jeg læst en så fantastisk bog... skrevet af et hudløst
ærligt menneske. Jeg kunne slet ikke slippe bogen, da jeg først
var begyndt at læse om dit liv.
Du skal have en meget stor tak
for et mesterværk af en bog... og jeg ønsker dig og din lille Elvis
al mulig lykke og held i fremtiden. Fandtes der bare nogle flere af din slags,
så er jeg sikker på at verden ville se anderledes ud.
Kærlig hilsen Jette.
.................
Hej Line
Ja, jeg sad til fysioterapeut
i Valby og faldt over Alt for damerne tror
jeg, det er sjældent jeg orker at kikke dem igennem, men man keder sig
utrolig meget af at sidde der, så why not. Jeg faldt over din artikel,
og
læste og læste, jeg kan ikke huske nøjagtigt hvad der stod
men det
fangede mig, da jeg selv har været lidt for vild på den med stoffer.
Der
stod du havde udgivet en bog og på vejen hjem, var det første,
at få fat
i den!
Jeg har nu læst den lørdag
og søndag, jeg kunne ikke stoppe, men måtte
stoppe hist og her pga dårlige minder, små flashback og ja ren og
skær
udmattelse da jeg ikke har læst en bog siden 6. klasse ca.
Jeg kan ikke beskrive hvor meget jeg synes at den har hjulpet mig.
Jeg kan kun sige, så utrolig mange gange tak, fordi du har skrevet din bog.
Tak er et fattigt ord, men jeg er sikker på at du får en masse ros :)
Den har ikke bare hjulpet mig,
men fik mig nærmest ind i mig selv, og jeg
ku læse om ting jeg selv kunne døje med. F.eks. sætte sig
opgivende under
bruseren og vente på at blive opløst..
Din bog kan jeg KUN anbefale, alle, med alle former for fortid!
Med Venlig Hilsen
Ina
.................
Kære Line.
Jeg har lige læst
din bog eller nok nærmere slugt den :) Synes virkelig at det er super
flot og stort af dig, at du vil dele din historie med alle os.
Grunden til at jeg skriver er for at sige TAK!! Jeg synes det er et fantastisk
stykke arbejde du gør og din bog har virkelig fået mig til at indse,
hvor ufattelig
heldig jeg har været, at jeg ikke har taget mere skade af mit misbrug.
Din bog har virkelig fået mig til at indse at narko overhovedet aldrig nogensinde bliver en tilflugt for mig igen.
Jeg ville ønske, at vi
havde haft en som dig ud på min folkeskole, da jeg var en nysgerrig teenager
som manglede lidt spænding i mit liv, så er jeg sikker på
at jeg
aldrig havde valgt narkoens veje! Jeg er overbevist om at dit hårde arbejde
og slid gør en forskel! Jeg synes at du er et fantastisk menneske, at
du selvom du skal
kæmpe med din "sygdom" pga ecstasyen, har overskud til at vejlede
og informere unge mennesker, så de ikke begår samme fejl som os.
Line, jeg ønsker dig alt det bedste for fremtiden, og jeg håber meget, at jeg kan få lov til at se et foredrag med dig en dag.
De venligste hilsner - Anne Ditte