Går det nogensinde af mode, at have et fælles udgangspunkt når der skal snakkes om stoffer, alkohol og hash, forældre og unge imellem?

Blive det nogensinde ubetydeligt, at have et budskab, der kan hjælpe andre, til ikke at tage en forkert beslutning, som forfølger én resten af livet?

Bliver det nogensinde uaktuelt, at have en saglig og ærlig dialog om det, at være ung og skulle eksperimentere?

Det syntes jeg ikke, derfor tager jeg rundt i hele Danmark og fortæller min historie og giver min erfaring videre.

Jeg syntes, at vi skal tage udgangspunkt i åben og ærlig snak, finde dialogredskaber og være fokuseret på, sådan som vores ungdoms -og festkultur ser ud i dag. Rigtig mange forældre, som jeg er ude og snakke med, mangler et nuanceret billede af, hvordan man går i byen i dag, og derfor møder jeg ofte de 'sky-klapper', der måske kan være en hæmsko for netop den åbne og ærlige dialog.

Jeg blev i sommeren 2000 spurgt, om jeg ville holde foredrag om stoffer med udgangspunkt i mine egne erfaringer, og det sagde jeg ‘ja’ til, for netop blandt andet at tage udgangspunkt i ovenstående.
16 år er gået og mit publikum tæller i dag mere end 400.000 unge mennesker, forældre og ikke mindst dem, der dagligt arbejde med unge mennesker.

Jeg fortæller om mine oplevelser under og efter mit stof misbrug, min første oplevelse på stoffer, og de følgende 12 måneder hvor jeg gradvist fik det dårligere.Og det var uden at vide hvorfor, indtil jeg fandt mig selv stående på 16. etage på vej til at tage mit eget liv...

Og så hele historien om hvordan stofmisbruget drastisk forandrede de næste 12 år af mit liv og fortsat vil præge resten af mit liv. Hvad der var i pillerne, da de i sin tid kom frem, er i dag ren gætteri, og derfor har det også været svært at forudsige bivirkningerne.
Foredraget varer mellem én time til to timer, alt afhængigt af hvilken målgruppe jeg taler til og hvor stor spørgelysten er.

Jeg har nu været i behandling i mange år bl.a. for depression, psykoser og tvangstanker og skal fortsat tage medicin, resten af livet. Og det er ikke kun eftervirkningerne af selve stofferne der præger mit liv– men også bivirkningerne fra det medicin der er livsvigtigt for mig. At kunne dele mine erfaringer og bidrage til at nogen vælge modsat af mig, gør at jeg føler, at jeg kan gøre den lille forskel, som vi alle ønsker at gøre...

Derfor slutter jeg mit foredrag af med at sige, at hvis der bare er én af mine tilhører, det vælger stofferne fra, efter at have hørt mit budskab, så har det været en god dag.

Der er stor forskel på at snakke for en 8. klasse, en blandet forsamling af unge og forældre, skolelærer og pædagoger – uanset miljø, alder og rolle, så skal der lægges vægt på forskellige ting, så alle føler, at de går hjem med et nyttigt ‘værktøj’, man kan bruge i stofproblematikken.

Forældrene og lærerne ønsker værktøjer de kan bruge til at holde de unge væk fra stofferne og hvilke signaler de unge sender når de er ude i et misbrug. De vil også kunne drage nytte af mine erfaringer. Blandt andet ved at tage udgangspunkt i min historie, som indgangsvinkel til den dialog, man skal have med sine teenager børn.

Min erfaring er, at min historie gør et stort og dybt indtryk på dem jeg holder foredrag for og jeg besvarer dagligt mange mails jeg får i forlængelse af sine foredrag.

Det bliver ofte brugt, at når jeg først er kommet ud til en kommune/by, så bliver jeg bedt om at holde flere foredrag samme dag. Skulle det være aktuelt, så skriv endelig og så finde vi en løsning.