De voksne må aldrig henfalde til en naiv beroligelse om at deres unge kan undgå berøring med stoffer, for stofferne er kommet for at blive, og de er alle vegne. På diskoteker, på gaden og i skolerne, over hele landet. Hvor der er mulige købere, er der stoffer.

Samtidig vil det være naivt at tro, at vi kan standse ungdommens stræben efter den ”perfekte virkelighed”, som medierne sælger deres produkter og tv-produktioner efter.

At etablere skræmmekampagner kan afholde enkelte unge fra at vælge enkelte stoffer, men det er som at sidde i et badekar fyldt med korkpropper og forsøge at holde dem alle under vand på samme tid. Straks man slipper én for at trykke en anden ned, springer den første op igen.

Midt i disse foruroligende kendsgerninger findes kun en mulighed.
De unge skal blive i stand til selv at vælge stofferne fra.
De skal have mental styrke og overblik til at vurdere deres eget liv og sige fra overfor ting, der kan skade dem. Og det er vigtigt, at de unge ved, at der er en konsekvens ved de handlinger de foretager sig, og som de netop selv vælger. Der skal indopereres en lille alarmklokke, der bremser den unges skridt mod det perfekte, hvis skridtet skader ham eller hende.

Line og Ole søger at skabe det overblik og give de unge denne evne.